Alle med ADHD har hver sin opfattelse af, hvad det egentlig er.
En speciel følelse. Rastløshed. Uro. Energi. Engagement. Kaos. Træthed.
Raseri. Stærk vilje.


”Jeg lever av energin og engasjementet”

Læs om Bo, Line, Morten og Gitte – fire voksne mennesker med ADHD.
De har forskellige erfaringer. Men har også nogle til fælles. Alle fire har
oplevet, at livet kan være ganske rodet.

Da de voksede op i henholdsvis 70’-, 80’- og 90’erne, var der en ringe viden
om ADHD i forhold til i dag. Holdningerne var anderledes – både i skolen
og i samfundet generelt. Bos lærer mente for eksempel, at han aldrig ville
komme til at lære at læse eller skrive.

Når man har ADHD, må man gå sine egne veje. Man skal lære sig selv at
kende. Man falder, og man rejser sig igen. Man skal finde den rette kurs.
Det kan være forvirrende at få ADHD -diagnosen som voksen. Men det kan
også være en lettelse. For nogle kommer det som en stor overraskelse. For
andre er det helt oplagt. Uanset hvad, kan en diagnose være begyndelsen
på et helt nyt kapitel.

Dette hæfte henvender sig til voksne med ADHD. Og til alle, der bare er
nysgerrige og ønsker at få mere at vide om ADHD hos voksne.

* PS. Tekstene tar utgangspunkt i typiske eksempler, ikke gjengivelser av virkelige hendelser. Bildene er bare modeller.

Loading...

For meg er ADHD ikke i første hand noe negativt – spesiellt ikke idag, når jeg vet hvordan jeg skal ta hånd om meg selv. Jeg har en utrolig masse energi fra morgen til kveld som jeg aldri skulle ville være foruten.

Det hele begynte med at jeg ble tvunget til å hoppe av gymnasiet. Jeg var så veldig trøtt og kunne ikke motivere meg selv til å komme opp på morgenene. Visst er det normalt som ung å være trøtt, men ikke så forferdelig trøtt som jeg var.

Jeg jobber som inspiratør, foreleser og utdanner. Jeg lever på min energi og mitt engasjement. Jeg har eget foretag og kan legge opp dagene som jeg vil og styre mye selv.

Min ADHD var ett typiskt skoleksempel. Jeg hadde det vanskelig på skolen og kunne ikke sitte stille på dagene og dessuten hadde jeg dysleksi. Jeg var besværlig og måtte gå i spesialklasse.

I dag finnes flere muligheter enn da jeg var barn. Da jeg vokste opp var skolen et onde å gå til på dagene istedet for å glede seg til å lære. 

Jeg sprer saker rundt meg hele tiden i hverdagen. Legger klær og saker overallt,  men jeg har mine system og ritualer som jeg må følge og da blir det bra.

Jeg takker lett ja til saker uten å tenke etter. Om en kompis vil treffe meg, sier jeg raskt ja og det samme på jobben. Jeg driver meg selv veldigt hardt og ofte blir mine dager fullbelagt.

Om vi skal ha filmkveld hjemme i sofaen har jeg veldig vanskelig for å  sitte ned og se på hele filmen uten å gjøre andre ting Jeg stenger av og går og gjør noe annet.

Tidligere drakk jeg ett til to glass vin hver kveld. Det gav meg en fin følelse. Jeg har ikke likt å drikke for mye, men en liten dose ville jeg ha.  Det er selvsagt ikke bra i lengden. 

Jeg tar på meg for mye og stuper i seng på kvelden. Neste dag kan jeg være helt utslått. Da må jeg bli hjemme og ta meg igjen ellers blir det ikke bra. 

Når motivasjonen kommer, kan jeg sitte døgnet rundt. Det kan være en skriveoppgave eller bildeoppgave. Da kjører jeg på som en oljet maskin hele natten. 

Updated: 29-10-2015